Store følelser

“Den dag miraklet skete, knælede Isabel ved klippekanten og ordnede det lille kors af drivtømmer, der var lavet for nylig.”

Lyset i havet var en bog jeg forventede at elske. Men det tog mig længere tid end jeg havde forestillet mig at komme igennem den. Det skyldtes blandt andet at min køkkenhave tog en stor del af min fritid. Jeg læser mere om vinteren.

Måske skyldtes det også at jeg læste bogen på Mofibo, på min ipad og telefon, og bogen er ikke ligefrem en page-turner. Jeg havde svært ved at holde fokus på den i længere tid af gangen, og var fristet til at zappe over på Facebook eller Netflix.

Faktisk var jeg i en periode lige ved at opgive og starte på en anden bog, og jeg skulle næsten to tredjedele gennem bogen, før historien for alvor fangede mig. Så slugte jeg til gengæld resten af den på en eftermiddag.

lyset-i-havet

Et ægtepar på en øde fyrtårns-ø ud for vestaustralien opdager en robåd med en død mand, et grædende spædbarn svøbt i en kvindes cardigan og en sølvrangle. Knust af sorg over sin tredje abort/dødfødsel for for ganske kort tid siden knytter kvinden sig med det samme til barnet, og overbeviser manden om at det eneste rigtige er at tie stille, begrave manden og beholde barnet.

Det er den meget fængende start på bogen, men derefter kommer der en meget lang fortælling om det, der er gået forud, og det var her jeg var ved at køre sur i det.

Handlingen udspiller sig i byen Partageuse i Vestaustralien umiddelbart efter 1. verdenskrig. Tom Sherbourne, der er dekoreret krigshelt med en dunkel familiebaggrund og alvorlige ar på sjælen efter sine oplevelser i krigen, kommer til Partageuse for at optage sin post som fyrmester på den øde Janus Rock 90 sømil fra kysten, hvor han er fuldstændig isoleret fra omverdenen 3 måneder ad gangen. Men inden afgangen til øen møder han den livlige og frygtløse Isabel, og snart er de gift og hun flytter ud til Janus for at dele hans ensomme tilværelse der. De er lykkelige sammen, men Isabel kan ikke få børn og tre aborter senere finder de manden og spædbarnet.

Isabel er fuldstændig overbevist om at de gør det rigtige ved at beholde den lille pige. Den pligtopfyldende Tom, elsker snart barnet lige så højt som hun, men martres samtidig af dårlig samvittighed. Da pigen er 2 år finder de tilfældigt på landlov i Partageuse ud af, at hendes biologiske mor stadig lever, og scenen er sat for det endelige opgør.

Det er en historie om meget store følelser. Om kærlighed mellem mand og kvinde og mellem forældre og børn. Om tab og svigt og om at gøre det rigtige. Om tilgivelse og sår, der aldrig heler. Og om dem, der gør.

Sproget er smukt og flydende, og naturbeskrivelserne er fantastiske. Den måde naturens rasen bruges til at spejle personerne fortvivlelse er interessant. Det er tydeligt at forfatteren kender dette landskab på egen krop.

Jeg er selv mor, og historier om forholdet mellem forældre og børn går sædvanligvis lige i hjertet på mig. Men jeg havde af en eller anden grund alligevel svært ved at fastholde interessen for personerne og det intense drama, der udspillede sig på siderne. Jeg kan ikke forklare hvorfor.

Har du læst “Lyset i havet”, så vil jeg meget gerne vide, hvad du syntes om den.

 


 

Fakta om bog og forfatter

  • Titel: Lyset i Havet
  • Forfatter: M.L. Stedman
  • Forlag: Turbulenz
  • Land: Australien
  • Original: The light between oceans, engelsk, 2012

M. L. Stedman er en australsk forfatter, der er bosat i London. The Light Between the Oceans er hendes første roman. 

Jeg læste bogen på Mofibo.

 

2 Comments

  1. Tine K. Skau said:

    Lyset i havet slugte jeg på en lang eftermiddag for nogle måneder siden. Det var efter anbefaling fra en god bog-ven. Jeg læste og læste – og blev mere og mere frustreret over, at det handlede om de voksnes dilemmaer. De voksnes behov. Den lille piges sønderknusende skæbne var ligesom bare et akkompagnement til en smuk historie om etik og moral.
    Slutningen fik mig til at stå med en sær uforløst stemning i læsefeltet.
    Jeg har igennem det sidste halve år læst en del af Jens Andersens biografier (om bla Thit Jensen, Ole Lund Kirkegaard, Astrid Lindgren, Tove Ditlevsen, HC Andersen og Tom Kristensen) – han (Jens Andersen) er en super fortæller, og stoffet omkring barndom/forældre giver mere fra sig end blot “opremsning” og “fakta”. Det er interessant i en sammenhæng, hvor et barns skæbne bliver skildret med barnet i centrum – og derned fra en helt anden vinkel end i “Lyset fra havet”.
    Tak for bloggen Rikke, super initiativ og et inspirerende forum!

    5. juli 2016
    Reply
    • Rikke said:

      Ja! Tak for at sætte ord på det jeg ikke kunne placere. Det er det at den lille piges skæbne er underligt uvæsentlig. Hun er bare en brik i det spil der for de voksne handler om deres egne behov og deres egne spøgelser. Jeg var irriteret på de voksne, og det var nok det der gjorde det svært at fastholde interessen for dem. Og uforløst er netop det ord jeg ville bruge om slutningen.

      5. juli 2016
      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *