Kvindeliv i Napoli

I morges ringede Rino. Jeg troede han ville have flere penge, og var parat til at sige nej. Men grunden til opringningen var, at hans mor var forsvundet.

Sådan starter den første af Napoliromanerne: “Min geniale veninde” af Elena Ferrante. Og lad mig sige med det samme – du kan under ingen omstændigheder nøjes med at læse den ene. Den danner sammen med de andre tre: “Historien om et nyt navn”, “Dem der flygter og dem der bliver” og “Det forsvundne barn” en samlet historie. Forfatteren betragter dem også selv som én roman, der af praktiske årsager måtte udgives i fire bind. Og en lille advarsel: Denne anmeldelse indeholder spoilers, så hvis du ikke vil vide noget om bøgernes handling, så læs bøgerne først. Men lov mig at du kommer tilbage hertil når du har læst dem!

ferrante_list
Elena Ferrantes romankvartet

Romankvartetten er historien om et venskab mellem to kvinder gennem mere end 50 år. To kvinder, hvis liv udvikler sig i vidt forskellige retninger, selvom de starter fra samme sted med en barndom i et kvarter i Napoli. En opvækst, der er præget af fattigdom, indskrænkede perspektiver og vold. De to piger – jeg-fortælleren Elena og hendes veninde Lila – har for eksempel aldrig set havet, selv om de bor i en havneby. Skældsord og bank er hverdagskost, og Lila bliver på et tidspunkt smidt ud af vinduet af sin far.

rione luzzatti
Rione Luzzatti – kvarteret hvor Lila og Elena vokser op. Meget langt fra det billede som turistbrochurerne viser af Napoli.  Se den helt fantastiske billedserie , der viser bøgernes verden.

Elena får lov at tage optagelsesprøven til mellemskolen, fortsætter mod alle odds i gymnasiet og på universitetet, forlader Napoli og bliver en internationalt anerkendt forfatter. Mens Lila, på trods af at hun faktisk er dygtigere i skolen end Elena, bliver taget ud efter femte klasse, gifter sig som 16-årig for at sikre familiens økonomiske situation og havner i et voldeligt ægteskab. Hendes strålende men utilfredsstillede intelligens og kreativitet sætter – sammen med en mystisk psykisk lidelse – sit præg på hele hendes liv. Hendes voksenliv overskygges af en stor personlig tragedie, som du selv må læse om. Hun kommer aldrig væk fra kvarteret i Napoli, men vedbliver gennem hele sit liv at have en nærmest magnetisk tiltrækning og en voldsom indflydelse på mennesker omkring sig – på godt og ondt.

Hvorfor det, har jeg måske gået i skole? “Nej.” “Har du gået i skole?” “Nej.” “Hvorfor skal din søster så gå i skole, når hun er en pige?”

Historien om Lila og Elena udspiller sig på et spraglet bagtæppe af Syditaliens historie fra 50’erne til idag. Vi kommer omkring sortbørshandel, kommunisme, fascisme, byfornyelse, studenteroprør, mafia, fagforeninger, feminisme, jordskælvet i 1980, kvindefrigørelse, computerudvikling og narkotika.

Corso_Vittorio_Emanuele
Corso Vittorio Emanuele – det velhavende Napoli

Det farverige persongalleri og kontrasterne mellem mennesker fra det fattige kvarter og mennesker fra Elenas intellektuelle og velhavende omgangskreds giver igen og igen mulighed for at se udviklingen fra flere forskellige vinkler. Den Napolitanske mafia, Camorraen, personificeres gennem familien Solara, der med hård hånd styrer det kvarter, Lila og Elena vokser op i. Og det intellektuelle og politiske miljø blandt andet gennem den unge mand Nino, som både Elena og Lila forelsker sig i, og gennem Elenas lærerinde og hendes familie.

Det var som om den enes glæde eller smerte ved en ondartet magi krævede den andens smerte eller glæde.

Først og fremmest er Ferrantes romaner fortællingen om kvinders virkelighed – som børn, unge piger, hustruer, døtre, svigerdøtre, elskerinder, mødre og veninder. Og det er fremragende godt fortalt. Der er en usminket ærlighed, som jeg aldrig før har set det. Portrætterne af de to kvinder og menneskene omkring dem er nuancerede og detaljerede. Ferrante beskriver på overlegen vis de følelser, der præger forholdet mellem kvinder – hengivenhed, konkurrence, misundelse, beundring, desperation, jalousi …  og på samme måde maler hun et billede af forholdet mellem mænd og kvinder og mellem mødre og børn.

book hangover

Det er en fortælling, der er svær at slippe igen, og som man føler trang til at genlæse, når den er færdig. Og som giver lyst til at google og researche Napoli i vildskab. Derfor har jeg kigget på denne helt fantastiske billedserie der viser bogens virkelighed. Jeg ved, at kvarteret i bogen med stor sikkerhed er virkelighedens Rione Luzzatti, som stadig er et område man ikke tilrådes at besøge alene eller efter mørkets frembrud. Jeg har læst om studenteroprør, om jordskælvet i 1980 og om den Napolis mafia, CamorraenJeg har set på videoer og sågar forsøgt at google-oversætte en artikel fra italiensk for at lære bare en lille smule mere om Lila og Elena og deres verden. Og ja, jeg har i den grad været draget mod annoncer for rejser til Syditalien.

Så meget postyr over den eller dens storhed, men hvilken fortjeneste er der i at være født med visse egenskaber, det er som at beundre lotteritromlen når man ryster den og der kommer et godt nummer ud.

Om end dele af historien forekom mig lidt langtrukken, og nogle af de intellektuelle, litterære og politiske diskussioner gik hen over hovedet på mig. Om end sproget af og til forekom mig lidt stift og ordvalget lidt mystisk, (skyldes det måske oversættelsen fra det fyrige italienske til vores flade danske?), så er det, der står tilbage, en fuldstændig sublim historie, med en slutning, der efterlod mig målløs, med voldsom hjertebanken og tårerne trillende ned af kinderne. Det er følsomt, råt, passioneret og temperamentsfuldt – det er rodet, kaotisk, farverigt og fuldt af kontraster. Som Napoli. Jeg er klar til at pakke kufferten.

 


Fakta om bog og forfatter

  • Titel: Min geniale veninde, Historien om et nyt navn, Dem der flygter og dem der bliver, Det forsvundne barn.
  • Forfatter: Elena Ferrante
  • Forlag: C&K
  • Land: Italien
  • Original: L’amica geniale, Storia del nuovo cognome, Storia di chi fugge e di chi resta, Storia della bambina perduta. Skrevet på italiensk 2014-16.

Elena Ferrante er et pseudonym, og forfatterens identitet har indtil for nylig været et stort mysterium. Hun har nægtet at give interviews eller modtage priser udfra den betragtning at romanerne havde bedst af at stå alene. Men i oktober sidste år mente en italiensk journalist med mere eller mindre lyssky metoder at kunne afsløre, at pseudonymet dækker over Anita Raja, som officielt arbejder som freelance oversætter på det forlag i Rom, der udgiver Ferrantes bøger. Napoliromanerne er hendes internationale gennebrud, og de er solgt i langt over 2 mio eksemplarer i mere end 40 lande.

Jeg har læst/lyttet til bøgerne på Mofibo.

Denne helt fantastiske billedserie viser bogens virkelighed.

 

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *