Honning for sjælen

”Der er noget, som er så smukt, at mine ord ikke kan beskrive det”

Der var så mange bøger jeg kunne have valgt fra USA. En alenlang liste af klassikere og store litterære værker, som jeg endnu ikke har læst. Griberen i rugen. Den store Gatsby. Vredens druer. Men mine øjne faldt på noget helt andet, og hvor er jeg glad for det.

biernes-hemmelige-livBiernes hemmelige liv af Sue Monk Kid er en lille perle af en bog, som jeg virkelig ikke kan forstå, at jeg ikke har læst før nu. Vi er i USA’s sydstater i 1964. Borgerrettighedsloven er netop blevet underskrevet, raceurolighederne syder i den steghede sommerluft, og det eneste den 14 årige Lily Owens ved om sin mor er, at hun dræbte hende ved et uheld da hun var 4 år.

Da Rosaleen, familiens sorte husholderske, bliver arresteret og gennembanket for at genere en hvid mand, tager Lily sit livs beslutning. Hun stikker af fra ferskenfarmen og sin følelseskolde og brutale far, befrier Rosaleen og sætter kursen mod Tiburon, South Carolina. Fordi byens navn står på et af de de ganske få spor hun har af sin mor – et ikonbillede af en sort Jomfru Maria. Billedet fører hende til den sorte kvinde August Boatwright, som er biavler, og fremstiller ”Den sorte madonnas honning”.

Mere af handlingen vil jeg ikke afsløre. Men jeg vil meget gerne afsløre, at jeg knuselskede denne bog fra første til sidste sætning. Det er en smuk, rørende, original, excentrisk og helt igennem vidunderlig historie om at blive voksen, om kærlighed, søsterskab og kvindelig spiritualitet, og om at finde styrken i sig selv. Ja, det er sukkersødt (som honning) og til en vis grad forudsigeligt, men jeg åd det råt. Den 14-årige Lilys knastørre humor er pragtfuld. Som når hun i begyndelsen af bogen konstaterer dette faktum om sin far:

Hver gang jeg åbnede [en bog], sagde T.Ray: “Hvem tror du, du er – Julius Shakespeare? Manden troede virkelig, at det var Shakespeares fornavn, og hvis nogen synes at jeg burde have rettet ham, så har vedkommende meget at lære om kunsten at overleve”.

Sue Monk Kid skriver så hjerteskærende smukt, at det tager vejret fra mig. Dette citat opsummerer på fremragende vis den følelse jeg sad med i store dele af bogen:

“Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tro, men det jeg følte var så magnetisk og så stort, at det gjorde ondt, som om månen var kommet ind i mit bryst og havde udfyldt det.
Det eneste jeg kunne sammenligne det med var den følelse, jeg fik engang, da jeg gik tilbage fra ferskenboden og så solen brede sig over den sene eftermiddag og stikke toppen af plantagen i brand, mens mørket samlede sig nedenunder. Stilheden havde svævet over hovedet på mig, skønheden havde mangfoldiggjort sig i luften, træerne var så gennemsigtige, at jeg følte jeg kunne se igennem dem, ind til noget rent inden i dem. Dengang havde mit bryst også gjort ondt på nøjagtig samme måde.”

Og som en lille ekstra gave får man også gennem bogen et interessant indblik i honningens mysterier og biernes hemmeligheder. Hvert kapitel indledes med et citat fra en bred vifte af litteratur om bier, som sætter perspektiv på Lilys historie. Som for eksempel det her:

“Honningbier er ikke kun afhængige af fysisk kontakt med kolonien, men har også brug for dens sociale samvær og støtte. Hvis man isolerer en honningbi fra sine søstre, dør hun snart”
from The Queen Must Die: And Other Affairs of Bees and Men

Jeg har læst bogen på dansk, men jeg gætter på, at den må være endnu bedre på originalsproget, så jeg er muligvis nødt til at læse den igen. Mangler du en letlæst og bevægende historie til din sommerferie, så er Biernes hemmelige liv et virkeligt godt bud. Bogen er i øvrigt filmatiseret, og på Netflix – men filmen lever nu efter min mening slet ikke op til bogen.

 


 

Fakta om bog og forfatter

  • Titel: Biernes hemmelige liv
  • Forfatter: Sue Monk Kidd
  • Land: USA
  • Original: The Secret Life of Bees, skrevet på engelsk, 2002.

Jeg lånte bogen på biblioteket. Den er også på Mofibo.

 

4 Comments

  1. Trillebøger said:

    Jeg har læst “Biernes hemmelige liv ” på engelsk, og fandt den som dig fuldstændig fantastisk.
    Jeg levede og ånede med Lily.
    Og sproget i bogen er bare så fantastisk ( på engelskt ihvertfald)
    Jeg vil bestemt anbefale dig, at give dig i kast med den engelske udgave.

    Filmen har jeg også set, den er faktisk lykkedes okay. Man får dog ikke helt T.Ray’s fulde ondskab at føle i filmen.

    -Louise

    18. april 2016
    Reply
    • admin said:

      Ja, filmen gør T.Ray mere menneskelig, og det er måske fair nok. Jeg savner meget al passionen omkring Maria-figuren i filmen. Og så kunne jeg bare ikke rigtig forlige mig med Dakota Fanning som Lily.

      19. april 2016
      Reply
  2. Sidsel said:

    Sikke et spændende projekt du har. Glæder mig til at følge med 🙂

    27. april 2016
    Reply
  3. Bookworm said:

    Fin anmeldelse – nu har jeg endnu mere lyst til at læse den 🙂

    7. juli 2016
    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *