Er der virkelig så mange lande i Afrika?!

For at læse 100 bøger fra 100 lande, skal man vel først udvælge de 100 lande. Det i sig selv er ikke ligetil, og det gav nogle lange aftener med research (som jeg i øvrigt elsker næsten lige så meget som at læse bøger …)

Ifølge FN’s liste over nationalstater er der 195 lande i verden, så 100 lande er ca. halvdelen af alle verdens lande.

Fra geografiundervisningen i Folkeskolen for mange år siden kunne jeg lige huske de 7 kontinenter: Europa, Asien, Afrika, Nordamerika, Sydamerika, Oceanien og Antarktis. Umiddelbart gætter jeg på, at der ikke findes bøger hvor forfatteren er født og opvokset på Antarktis, så vi siger 6 kontinenter.

Min matematiske hjerne tænkte straks: 100 divideret med 6 er ca. 16. Jeg skal altså læse 16 bøger pr. kontinent plus et par stykker ekstra. Piece of cake.

Men så spurgte jeg Google efter lister over lande fordelt på de forskellige kontinenter, og fandt det her:

Europa: 47 lande
Asien: 44 lande
Afrika: 54 lande
Nordamerika: 23 lande
Sydamerika: 12 lande
Oceanien: 14 lande

(I alt 194, så det passer ikke helt med FN’s liste. Jeg har ikke lige undersøgt, hvilket land der mangler)

Så 100 bøger jævnt fordelt over alle lande i verden kunne også være ca. halvdelen af antal lande for hvert kontinent. Altså 27 lande fra Afrika og kun 6 fra Sydamerika? (Gosh – er der virkelig 54 lande i Afrika?!) Det virker måske ikke helt fair …

Jeg bliver vist nødt til at finstudere listerne over lande, og overveje nærmere hvordan jeg griber det an.

Hvad vil du foreslå?

 

 

 

 

 

 

2 Comments

  1. Haha – anede heller ikke, der var så mange lande i Afrika. Og helt ærligt er jeg også overrasket over Nordamerika.

    Men vildt fedt koncept! Man har jo nok en tendens til at læse meget lokalt, eller i hvert fald vestligt. Er netop faldet over din blog, så jeg hopper bare med på vognen herfra 😉 Er sikker på, jeg nok skal få god inspiration til at udvide min horisont.

    litcomrpime.wordpress.com

    11. marts 2017
    Reply
    • Rikke said:

      Hej og velkommen! Hvor er det fedt at nogen læser mine gamle indlæg også.
      Jeg var faktisk også overrasket over Nordamerika – men den er god nok

      11. marts 2017
      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *