Børn af revolutionen

Azar sad på gulvet af bølgeblik i en varevogn, sammenkrøbet op mod siden.

Jacarandatræets børn af Sahar Delijani handler om børnene af nogle af de mange tusind unge mennesker, der blev fængslet som politiske fanger i Evin-fængslet i Teheran, Iran i 80’erne. Børn der blev født i fængslet, eller var ganske små, da deres forældre blev arresteret, og som derfor tilbragte en stor del af deres barndom hos bedsteforældrene. Bogen handler dels om deres forældres oplevelser i fængslet, dels om børnenes bestræbelser som unge voksne på at forstå og forlige sig med fortiden. Er der håb om, at næste generation kan gøre det bedre end den foregående? Bogens forfatter er selv født i Evin fængslet i Teheran, og bogen er meget tydeligt en bearbejdning af hendes egne oplevelser.

Jacarandatraets_boernDet er efterhånden et par uger siden jeg læste bogen færdig, men jeg har været syg og har haft for meget snot i hovedet til at kunne tænke på at sætte mere end to ord sammen. Og så ved jeg faktisk stadig ikke helt hvad jeg synes om denne bog. Jeg skiftede mening om den mange gange undervejs. Jeg vekslede mellem at mene, at den var virkeligt rørende – og at den var frygteligt sentimental. At den bestod af fantastiske øjebliksbilleder oplevet med alle sanser – og at den er var nærmest ulideligt langtrukken væven rundt i totalt uvæsenlige detaljer. At Delijanis sprog er smukt og poetisk med fine ordbilleder – og at hun udtrykker sig overdrevet, kunstigt og nærmest ufrivilligt morsomt med alt for mange uforståelige sammenligninger og unødvendige metaforer.

Bogen har ikke rigtig nogen fremadskridende handling – den består af glimt, billeder af enkelte dage eller timer fra forskellige skelsættende dage i de forskellige personers liv: Et barn fødes i fængslet, en lille dreng sidder alene tilbage ved middagsbordet efter forældrenes arrestation, en pige har et hemmeligt stævnemøde med sin kæreste, de unge voksne vender tilbage til deres bedstemors dødsleje, en ung pige opdager glimt af sin fortid på internettet … Det er en lille smule svært at holde personerne ude fra hinanden, og det er ikke altid de mest interessante personer der gives mest plads.

Så alt i alt var der en hel del der irriterede mig ved Jacarandatræets børn – MEN jeg er alligevel glad for jeg læste den. For det er en vigtig historie. Selv om udførelsen er lidt ujævn, så er det åbenlyst, at her er en forfatter med noget på hjerte. Jeg tænker, at bogen kunne være blevet meget bedre, hvis den var blevet redigeret, fokuseret og forkortet. Jacarandatræets børn gav mig et indblik i Irans historie, som jeg vidste skammeligt lidt om. Og især gav den mig lyst til at lære mere. Det er en bog, der får en til at slå den islamiske revolution, krigen mod Irak og demonstrationerne ved valget i 2009 op på Wikipedia. Og det er jo altid godt at blive klogere.

 


Fakta om bog og forfatter

  • Titel: Jacarandatræets børn
  • Forfatter: Sahar Delijani
  • Forlag: Turbulenz
  • Land: Iran
  • Original: Children of the Jacaranda Tree, skrevet på engelsk, 2013.
Sahar Delijani. Foto fra forfatterens Goodreads-profil
Sahar Delijani. Foto fra forfatterens Goodreads-profil

Sahar Delijani blev født i Evin fænslet i Teheran i 1983. Da forældrene blev løsladt emigrerede familien til Californien. Hun bor i dag i Italien. Children of the Jacaranda tree er hendes første bog.

Jeg gik på kompromis med min egen regel om at forfatteren skal være opvokset i det land, bogen handler om, da historien her afgjort bygger på forfatterens egne oplevelser.

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *